Ord | Forklaring |
---|---|
Idealisere | Er at pynte på virkeligheden og gøre noget smukkere eller bedre, end det er. |
Ikon | Er et billede af en helgen eller en anden hellig person. Ikonerne blev brugt meget i den byzantinske periode fra ca. 330-1450. De bruges stadig i dag i den ortodokse kirke. Ordet ikon kan også bruges om personer, der repræsenterer en tendens i samtiden. Eksempel på ikon: Den sidste nadver |
Illusion | Er noget man forestiller sig eller bilder sig ind. At man oplever noget andet end det, der er virkeligt |
Illusionisme | Er en måde at male billeder så naturtro på, at de ser virkelige ud. |
Impressionisme | Er en måde at male på, hvor lyset og det at indfange et øjebliksbillede, er det vigtigste. Claude Monet var impressionist. Eksempel på impressionisme: Åkander |
Iscenesat | Betyder, at noget er opstillet eller arrangeret. Det er altså ikke et billede, som du tager tilfældigt med din mobil af noget du ser i forbifarten, men et billede, hvor du har stillet tingene op, som du gerne vil have det, inden du tager billedet. Cindy Shermans fotografier er iscenesatte. |