Denne lille film kan selvfølgelig ses uden afbrydelse. Men den er tænkt som led i en undervisning, hvor læreren inddrager og stopper filmen, diskuterer kunstværkernes teknik - indhold, og kunstnerens udsagn og meninger.

Koldnålsradering

Koldnålsradering eller tørnål er en grafisk trykteknik hvor motivet præges ind i trykpladen ved hjælp spidse værktøjer, såkaldte koldnåle. Teknikken kendetegnes på de bløde, næsten lodne linjer.

Blandt andre Rembrandt er kendt for sine koldnålsarbejder.

Koldnåle er lavet av hærdet stål. Trykpladerne er oftest laget av zink, kobber eller pleksiglas.

Grafikeren tegner, skraverer eller skraber i trykpladen. Koldnålen pløjer dermed pladen op og efterlader sig et lille spor med lidt ujævne, slørede kanter på siden. I forstørrelse ser det ud som en plovfure. På hver side av fordybningen bliver det en grad (grat) eller kant.

Streget (tegningen) i koldnålsraderinger får dermed et loddent præg som er meget forskellig fra ætsningens skarpe og rene streg. Trykpladen udsættes for stor kraft ved trykning, og det lodne, sarte præg, ødelægges efterhånden. Koldnålsarbejder trykkes derfor i små oplag (antal).

Trykning af pladen er som dybtryk.

Billedkunstner Steffan Herrik

"Ved at kaste rundt med materialer som jern, tjære humor, ild, kogende beg og kultisk fantasi klækkes kuld efter kuld af gumozoer: stærkt mytologiserede væsner. Med næb og klør, med vanvid og vinger basker de sig fri af Steffan Herriks ellers faste favntag. Gumozoerne, disse så udpræget Herrikske fabeldyr, vil ud og vil ses, og det bliver de, man kommer ikke uden om dem."

Forfatter 
Thøger Jensen

"Fra mit værksted
Lige nu myldrer det med djævle og dæmoner. Engle med horn og djævle med vinger. Androgyne og antropomorfe trænger de sig på og vil være sig selv, vil være til. De kigger på mig og af og til råber og skriger de, eller synger. Så må jeg styrte ud af mit værksted og samle mig mod og styrke til at fortsætte et samarbejde med dem."

Billedkunstner 
Steffan Herrik

"Steffan Herrik er kendt for sine fanden-i-voldske, humoristiske og samtidig tragiske jernskulpturer: Op til menneskehøje, fugleagtige og til tider farlige væsner, iklædt tjære og rust udstråler de en trolddomsagtig kraft, der går til angreb på enhver gængs tryghedsnarkomani. 
Også mixed media og landskabsskulpturer udspringer af kunstnerens ligefrem kultiske fantasi."

Mag.art. 
Lise Seisbøl

----------------------------------------------------------------------------------------------------

Redaktion: Erik Rønn og Heine Sand Kristensen

Lyd, video og redigering: Heine Sand Kristensen