Denne lille film kan selvfølgelig ses uden afbrydelse, men den er tænkt som led i en undervisning, hvor læreren inddrager og stopper filmen, diskuterer kunstværkernes teknik - indhold, og kunstnerens udsagn og meninger. 

Ane Talbot

Ane Talbot voksede op i sin farfar Johannes Larsens hus og var 27 år, da han døde i 1961. Hun er amerikansk gift og bor i USA, men tilbringer hver sommer et par måneder på Johannes Larsen Museet i Kerteminde, hvor hun bl.a. viser rundt og fortæller om sin farfar.

Villaen – Alhed og Johannes Larsens hjem

1901-02 byggede kunstnerparret Alhed og Johannes Larsen deres hjem på Møllebakken i Kerteminde. Hermed skabte de ikke alene en malerisk ramme om familiens liv, men tillige et gæstfrit kunstnerisk mødested (med hele 16 gæstesenge!) for malere, forfattere og billedhuggere. Dette fristed for kunst og kultur satte sit præg på udviklingen af kulturlivet i Danmark igennem årtier. 

Kunstnerkolonien i Kerteminde

Kerteminde husede på denne tid en hel koloni af kunstnere, der i dansk kunsthistorie gerne sammenfattes under betegnelsen ”Fynbomalerne”. Det var malere, der hyldede det enkle liv i samklang med natur og familie, og som hentede deres motiver fra de nære omgivelser: familiens liv, stuerne, blomsterne i vindueskarmen, haven, lystfiskerbådene i havnen, markerne, kysten og klinterne og dyrelivet. 

The simple life

Tidens strømninger var med til at bane vejen for Fynbomalerne. Hjemstavnskunsten, friluftsbevægelsen og ”the simple life” var nogle af tidens idealer. I 1890’erne blev fascinationen af industrialismen, teknologien og den dynamiske storby således afløst af en mere balanceret skepsis over for fremskridtet. I kunsten kunne man nu også iagttage en søgen tilbage til de oprindelige konstante værdier, der lå i naturen, i det sunde friluftsliv, i landbefolkningens slidsomme og tålmodige arbejde, og i fornemmelsen af sine rødder, familien og hjemstavnens traditionelle værdier.

Museets etablering

Alhed døde den 31. august 1927, mens Johannes Larsen blev gammel. Han døde den 20. december 1961, kun en uge før han kunne have fejret sin 94-års fødselsdag. Efter hans død boede hans svigerdatter, Else (der blev enke i 1953), på Møllebakken. Først da Else døde i 1984, overgik villaen til Kerteminde Museum, som åbnede Johannes Larsen Museet i 1986. Året efter åbningen af museet blev atelieret restaureret og åbnet for publikum. I 1990 blev museet udvidet med udstillingsbygningen ”Samlingen”, og i 2001 fulgte særudstillingsbygningen ”Vingen”.

Villaen

I 1901, den 27. februar, den dag Johan (”Lysse”, den yngste af Johannes Larsens to sønner) kom til verden, blev grundstenen til huset på Møllebakken lagt. Det er en romansk kvadersten med et relief af et løvehoved med to kroppe. Den stammer fra Hillerslev Kirke, hvor parret blev gift tre år forinden. Stenen sidder ved den oprindelige indgang til huset.

Skagensarkitekten Ulrik Plesner fik til opgave at tegne huset efter Johannes Larsens skitser – betalt i akvareller. Resultatet er en smuk villa.

Larsen har utvivlsomt været en krævende bygherre med egne idéer om arkitektur og indretning. Det var således et ufravigeligt princip, at hvert rum kun måtte få dagslys fra en side for ikke at få uorden i skyggeforholdene. Ingenting blev overladt til tilfældighederne, og alt inventaret er således også nøje udvalgt.

Atelieret - værkstedet

I 1987, året efter åbningen af Johannes Larsen Museet, blev atelieret efter endt restaurering tilgængeligt for publikum. Johannes Larsen kaldte atelieret for ’værkstedet’. Det blev bygget i 1916 og er tegnet af arkitekten Carl Petersen, der kort forinden havde tegnet Faaborg Museum.

I atelierets loft hænger Johannes Larsens billede med flyvende storke. Det er et forarbejde til et loftmaleri, som findes i Dronningens Håndbibliotek på Christiansborg Slot i København. Væggene er sat til med billeder, og der er store bogreoler. Fra ’værkstedet’ kan man gå videre ind i Alheds atelier. Fra begge atelierer er der adgang til vinterhaven.