Denne lille film kan selvfølgelig ses uden afbrydelse. Men den er tænkt som led i en undervisning, hvor læreren inddrager og stopper filmen, diskuterer kunstværkernes teknik - indhold, og kunstnerens udsagn og meninger.

OBS!! Enkelte scener i filmen kan virke voldsomme.

John Olsen mener, at mange mennesker fortrænger virkeligheden, og de tør ikke åbne op for livets skønhed, en skønhed han finder i det døde dyr.

”Blod er uendelig smukt, det har en fantastisk farve, og når man skærer ind til organerne, fornemmer man det kosmiske og universelle”.

For John Olsen er rejsen ind i dyrets indre også en genvej til at forstå sig selv.

Trangen til at være et med naturen er fundamental for John Olsens liv og kunst.

John Olsen

"Det vigtigste det er at se! At gøre erfaring gennem øjnene som sans. Det burde være et fag i skolen at lære børnene at se. Det er som om, at erfaring hentet gennem øjnene ikke rigtigt tæller, som om al viden skal erhverves ved læsning og gå gennem hjernen for at blive regnet”. 
John Olsen

Enspænder


John Olsen, der er én af dansk kunsts enspændere. Tidligt i karrieren vendte han storbyen ryggen og flyttede til Fyn – ud i naturen. Og siden har naturen, naturens gang og det skæbnefællesskab mennesket har med naturen, været kernen i hans kunst og liv. 

John Olsen overskrider og udfordrer vores grænser. Vi fanges ind af hans billeders umiddelbare skønhed. Men hurtigt fornemmer vi, at der bag alt det smukke, er noget farligt på færde. 



Seeren John Olsen


John Olsen ser. Han lever gennem synet. Han ser naturen, dådyret, der vover sig frem i lysningen, kragerne på marken eller strukturen i en fuglevinge. Han ser opmærksomt, nysgerrigt og intenst.

Tit ser John Olsen noget, vi andre ikke lægger mærke til. Det kan være undseelige detaljer. Et græsstrå eller klipper på Island, som han går helt tæt på i sine tegninger og forstørrer op, så de forvandles til strukturer af en helt egen skønhed. 

Han ser også skønheden i ting, vi andre vil finde mærkelige eller direkte ulækre. I en fåremaves fedtvæv eller en indtørret bananskræl. I en hjerne eller i en mumificeret kat. Han finder skønheden der, fordi han ser rent og uden fordomme. Han ser farver og strukturer først og fremmest som farver og strukturer - og ikke som hjerne, skimmel, blod eller fedtvæv. 

John Olsen registrerer det, han ser. Han tegner det med blyanten eller kullet på den tegneblok, han altid har med på sine spadsereture i naturen. Eller han fotograferer det.