Denne lille film kan selvfølgelig ses uden afbrydelse, men den er tænkt som led i en undervisning, hvor læreren inddrager og stopper filmen, diskuterer kunstværkernes teknik - indhold, og kunstnerens udsagn og meninger.

Per Ahlmanns keramiske skulpturer er mærkværdige fordi de hele tiden overrasker med nye detaljer, når man ser dem fra forskellige vinkler. Den samme skulptur har ikke det samme udtryk fra to forskellige vinkler. Det kunne man tro gælder alle skulpturer, men der er ikke bare tale om, at man ser andre dele af skulpturen - der er tale om, at den enkelte af Ahlmanns skulpturer ændrer sig væsentligt, når man går rundt om skulpturen.

Per Ahlmanns skulpturer kan virke runde og bløde, men som en kontrast til de bløde organiske former er der nogle gennemgående industrielle elementer, der ligner noget masseproduceret, glat designet, geometrisk. Det industrielle er uorganisk, og derfor i indlysende kontrast til det organiske. Mens det organiske peger på naturen, peger det industrielle på den nutidige kultur, på et samfund hvor vi er omgivet af industrielt designede og masseproducerede ting. Det er ikke håndværket, men den serielle form, matricen, som er i centrum i det industrielle.

Et gennemgående træk i Ahlmanns skulpturer er den glatte, skinnende overflade, der med den løbende glasur associerer til noget væskeagtigt. Samtidig er der disse render og riller og hulrum som næsten inviterer til at blive fyldt op med vand.

Vådt ler er blødt og organisk. Brændt ler er hårdt, men skørt. I stedet for at begrænse sig til disse kvaliteter laver Ahlmann lerskulpturer, der ser ud som om at de har andre egenskaber: det solide, hårdt metalliske, for eksempel.

Per Ahlmanns skulpturer forener uforenelige elementer og sætter fortællinger i gang, der forbliver fragmenter. De bliver ved med at vise nye sider af sig selv, disse sære objekter som man ikke bliver færdig med.

Født 1965 Lemvig, Danmark

Uddannelse

1995

• Institut for Unika, Designskolen Kolding, Kolding