Mediearkiv


Denne lille film kan selvfølgelig ses uden afbrydelse, men den er tænkt som led i en undervisning, hvor læreren inddrager og stopper filmen, diskuterer kunstværkernes teknik - indhold, og kunstnerens udsagn og meninger.

Skovsnogen

Det er nok de færreste, der forbinder en tur i skoven med et med et møde med en 3,5 mhøj sort krystallinsk kæmpebille, eller et ophold i en fabrik af hvid beton. Men det er lige præcis, hvad man bliver udsat for i Naturrum Skovsnogen.  Her bliver der gjort op med alle forestillinger om  hvad en tur i skoven indebærer.

Naturrum Skovsnogen er skabt af det kreative arbejdsfællesskab Skovsnogen som skaber projekter i det offentlige rum. Billedkunstnerne René Schmidt og Søren Taaning, der oprindeligt stiftede skovsnogen, forklarer selv ideen bag arbejdsfællesskabet; Vi stiller spørgsmålstegn ved traditionelle forestillinger om det offentlige rum og vi vil gerne bidrage til at der bliver flere steder i det offentlige rum hvor vi bliver konfronteret med den måde vi normalt tænker og handler på. 

Naturrum Skovsnogen kom til verden som et svar på en ”konkurrence” fra Friluftsrådet, Lokale og Anlægsfonden og Arbejdsmarkedets Feriefond. De efterlyste projekter til konceptet ”Naturrum” med forslag til formidling/anlæg i naturen der kunne lokke andre grupper ud i naturen, end den normale skovgæst. Ingen havde tænkt på at det kunne være noget som kunstnere ville byde ind på. Men René Schmidt og Søren Taaning forsøgte alligevel og formulerede et projekt hvor de brugte deres kunstneriske formsprog- og praksis til at lave et projekt som udover den kunstneriske dimension også skulle leve op til en konkret funktion. Det vil sige at det også skal give muligheder for friluftsliv. René Schmidt og Søren Taaning er begge enige om at denne dobbelthed Kunst/friluftsliv har givet et langt større publikum end hvis stedet var blevet lanceret som et traditionelt kunstrum.  Det skal forstås på den måde at stedet besøges både af dem som kommer for at gå i naturen og af dem som har hørt om det kunstneriske indhold; lidt ligesom nogen kører til Louisiana for kaffen og udsigten. Men for alle grupper gælder det at de får hele ”pakken” med.


Om René Schmidt og Søren Taaning

René Schmidt er uddannet billedhugger fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2000 og henter især inspiration til sine værker i industrien, erhvervslivet og nutiden. Han skaber de fleste af sine værker i et 3D computerprogram. René Schmidt underviser på Kunst og Design/Dansk Talentakademi i Holstebro og har gennem årene modtaget flere legater.

Søren Taaning er uddannet billedkunstner fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2001.  Han arbejdede oprindeligt mest i tegning og maleri, men har i de senere år været optaget af at lave projekter der møder sit publikum i det offentlige rum. Søren Taaning afholder også foredrag og workshops og underviser på Kunst og Design/Dansk Talentakademi i Holstebro.


Skovsnogen net01

Skulptur. En kæmpebille ude midt i skoven

Skovsnogen net03

Skulptur. En kæmpebille ude midt i skoven

Skovsnogen net02

Skulptur

Skovsnogen net04

"Landart"

----------------------------------------------------------------------------------------------------

Redaktion: Erik Rønn og Heine Sand Kristensen

Lyd, video og redigering: Heine Sand Kristensen